Det er ikke så forfærdelig længe siden at jeg mødte min nye kæreste, Marelene, hun er naturligvis noget af det sødeste der har betrådt denne jord, men nogle gange kan vi godt komme op og diskutere, hun elsker at shoppe og det gør jeg ikke.
Vi skal altid i den ene butik efter den anden og det er såmænd ikke det der er det store problem, hvis det da ikke var fordi det var børnetøj hun ville kigge på. Hun har to drenge fra et tidligere forhold og hun elsker at forkæle dem med noget dejligt tøj, jeg tror nu mest det er for hendes egen skyld hun gør det, drengene virker ligeglade, de vil hellere ud og stå på boardet sammen med mig.
Heldigvis er Marelene ikke urimelig, hvis jeg går med i hendes butikker går hun også med i mine og jeg har derfor forøget min samling af skateboardudstyr betragteligt den seneste tid. Jeg har også købt en del til drengene så de kan være med på ramperne, de er ikke super dygtige endnu, men det er jeg overbevist om at de bliver når jeg har fået trænet noget mere med dem.